ASTM-R Value - den nye R-Value standard
I 2020 vil du opleve at flere liggeunderlagmærker, skifter metode at angive isoleringsevnen på liggeunderlag.
Flere store spillere på liggeunderlagmarkedet såsom Therm-A-Rest, Exped, Nemo, Sea To Summit og mange flere, er med på vognen, så du må hellere nu få styr på den nye standard.
Den nye R-Value standard: ASTM-R Value
Det helt korrekte, kliniske navn er ASTM F3340 - 18 og er en ny standard indenfor måling af isoleringsevne i liggeunderlag.Årsagen til den nye standard er, at det nu bliver lettere at vurdere forskellige liggeunderlag 1 til 1 op mod hinanden, idet der nu måles både isoleringsevne på undersiden af liggeunderlaget, og refleksion af varme på oversiden af liggeunderlaget.
Hvordan måles liggeunderlag med den nye ASTM - R standard?
Ideen bag den nye standard er, at simulere virkelige forhold.Det betyder at liggeunderlaget placeres på plade der holder en konstant temperatur på 5 grader.
Liggeunderlaget lægges på, og ovenpå liggeunderlaget lægges en plade med en konstant temperatur på 35 grader.
På denne måde kan man justere og måle disse 3 enheder mod hinanden, for at se om kulde trænger op nedefra, eller varme siver ned gennem underlaget, så der opstår et varmetab i nedadgående retning.
Og så er det ellers bare at måle derudaf.
Den nye ASTM R-Value skala
Herunder kan du se den nye ASTM RValue skala og en nogenlunde vejledning til valg af underlag, alt efter om du er varm når du sover (oftest mænd) eller kold ( oftest kvinder).Tommelfingerreglen er fortsat, at jo højere R-Value tal, jo bedre isolering
Ingen kommentarer:
Send en kommentar