onsdag den 27. marts 2013

Færdigpakket patruljekasse

August 2023 - det er i øjeblikket ikke muligt at købe den Færdigpakkede patruljekasse
 
I mangt en spejdergruppe har den materialeansvarlige leder år efter år, når sommerlejren nærmer sig - hevet og revet i håret, efter igen at konstatere - at indholdet i patruljekassen er mangelfuldt.
 
 
 Dertil har det endog forlænget ledermøder i det uendelige, når diskussionen om indholdet af patruljekassen var på dagsordenen.
Det er slut for nu bringer vi vores bud på en færdigpakket patruljekasse, til brug for 6-8 spejdere og let nok til at den faktisk kan bæres !
 
Vi har nemlig valgt, at pakke patruljekasse optimalt, så ingen plads spildes, og som I ser, vil der være plads til yderligere i kassen.
Vi har dog ikke lagt forbrugsstoffer såsom sulfo, rens-let, affaldsposer, petroleum m.v. - men det er der som nævnt stadig masser af plads til.
 
 
 
 Patruljekassen købes færdigpakket, og samtidig er det muligt at tilkøbe dele fra patruljekasssen som skal udskiftes.
Med patruljekassen kommer også en lamineret liste, over indholdet, så den materiale ansvarlige hurtigt kan se om patruljekassen er klar til sommerens lejr.
   
Indhold i patruljekassen:  
-Lejr kogesæt - 3 delt
Hårdanodiseret kogesæt, så du undgår at tungmetaller kommer ud i maden.
Kan pakkes sammen
-Plastskåle - 3 stk
Skåle bruges i forbindelse med fremstilling af frokost eller aftensmad.
-Sigte - 1 stk
Eller dørslag - når vandet skal hældes fra.
     
-Grydeske - 1 stk
-Palletspatel - 1 stk
-Skrællekniv - 1 stk
-Piskeris - 1 stk
-Skærebræt - 2 stk
Husk altid at holde grøntsager og kød på hver sit skærebræt
-Brødkniv - 1 stk
-Kokkekniv - 1 stk
-Køkkenkniv / urtekniv - 1 stk
-Dåseåbner - 1 stk
-Opvaskebalje - 2 stk
Når der skal skylles af i den ene og opvaskes i den anden
  
-Foldevanddunk, 15 liter - 1 stk  
-Foldespade - 1 stk  
-Håndøkse - 1 stk  
-Lille bøjlesav
Perfekt sav til at klare mindre brænde opgaver, leveres med sikkerhedshåndtag og afskærmning for savklingen.
Passer nederst i patruljekassen
  
-Førstehjælpssæt - 1 stk  
 
Totalvægten er knap 13 kg - så kan børnene endelig selv bære deres patruljekasse !
  
 
Se patruljekassen HER
  

tirsdag den 5. marts 2013

Sådan kommer pengene retur når du annullerer !

tilbageførsel af penge ved annullering af ordre webshopsalg
Således kommer pengene retur, når du annullerer en ordre !
Vores kunder har størst problem med at forstå, hvorledes pengestrømmen i forbindelse med en handel via webshop foregår, og i særdeleshed, hvordan pengene "kommer retur" når en ordre annulleres.
Derfor vil vi gerne forklare lidt om dette fænomen, som nok er det der er dårligst beskrevet fra officiel side.
Samtidig er sikkerheden i forbindelse med betaling på webshops, samt refundering faktisk det som gør Danmark til et af de sikreste steder at handle via internettet.

     
  Helt kort fortalt, er der nemlig en 3. part indblandet når du handler på danske webshops: nemlig Nets (tidligere PBS).
Praktisk sker der det, at når du fra kurven med produkter på webshoppen bliver ført videre til betaling med kreditkort, bliver du taget fra webshoppen og til Nets betalingssystem (3. parten).
     
Når du indtaster dine kort oplysninger, er det med andre ord ikke hos webshoppen, du lægger dine kortoplysninger, men hos Nets.
Det betyder at du giver webshoppen ret til at hæve kr. xxx,xx svarende til beløbet i kurven på webshoppen.

     
Når du har gennemført betalingstransaktionen, får webshoppen nu besked på, at der er lagt en ordre, og der er lagt en betaling.
Typisk er det et link til Nets, som webshoppen kan klikke på, for at hæve beløbet.
Samt en mulighed for at reducere beløbet, og tilbageføre beløbet - men aldig er det muligt at forhøje beløbet!
     
Hvis du som kunde, vælger at annullere din ordre, sker der det, at webshoppen afviser muligheden for at trække beløbet.
Således har webshoppen aldrig haft beløbet trukket, da det jfr. lovgivningen om internethandel ikke er tilladt at hæve et beløb, før ordren er vel på vej mod kunden.
 
  Har ordren været afsendt, og beløbet er trukket på din konto, er der selvfølgelig tale om en helt almindelig kontooverførsel fra webshoppens side, hvis det da ikke er muligt at kreditere betalingen, som det faktisk er blevet muligt at gøre.
https://certifikat.emaerket.dk/eshop/spejdergear.dk

   

Vi håber at ovenstående hjælper lidt i forståelsen omkring deponering af "ret til at hæve beløb" i forbindelse med webshopsalg, som vi oplever er det dårligst oplyste i lovgivningen - og som oftest giver anledning til spørgsmål fra kunder.
Læs eventuelt mere om "lov om internethandel" her - og husk du altid er velkommen hos E-handelsfonden, der har jurister siddende klar til at hjælpe handlende.